Dolomitkalk
Er græsset i din plæne tyndt og er mosset ved at tage overhånd, så skal der kalkes og gødes.
Kalkning og udspredning af gødning skal gøres i det helt tidlige forår, og kalkningen kan med stor fordel gentages i efteråret. Spreder du Dolomitkalk i efteråret, vil vinterens nedbør opløse kalken i jordoverfladen, og kalken vil derfor være klar så snart planterne begynder den mindste vækst. Den Dolomitkalk du spreder i foråret, er først klar til planterne efter nogel uger.
Når du passer din have med kalk får du ikke kun et smukkere græstæppe uden mos, men også en bedre jordstruktur og ikke mindst et sundere rodnet. Men pas på, kalker du for meget, kan det have den modsatte effekt på plænen. Tag evt. en jordprøve – eller hold godt øje med græssets udvikling. For lidt kalk i jorden (sur jord) gør, at mange næringsstoffer bindes til jorden, så planterne ikke kan få fat på dem. For meget kalk i jorden (basisk jord) gør det samme, men med lidt andre næringsstoffer. Jorden skal helt have en Ph (måleenhed for syre / base forholdet) på mellem 6,5 til 7. Ved denne værdi er der bundet mindst næring til jorden og planterne kan svælge sig i næring. En meget sur jord kan faktisk indeholde næring nok til flere års vækst, hvis blot planterne kunne få fat på den.
Overkalkning forekommer dog sjældent på de fleste jorde – som regel mangler vores haver kalk.
Man siger, at Dolomitkalk modvirker mosdannelse, det er delvist korrekt. Kun delvist da Dolomitkalk ikke slår mosset ihjel, men til gengæld styrker græsset så meget, at det kan udkonkurrerer mosset. Forårs gødningen kan svide mosset og så kan græsset kvæle det.
Dolomitkalk har også en meget gavnlig virkning på jordens struktur, kalk gør jorden mere porøs ved at binde de små lerpartikler sammen til små klumper. Derved bliver der plads til mere ilt i jorden – den ilt planternes rødder også har så meget brug for.
Ud over plænen bør du kalke dine bede. De fleste planter trives bedst ved en korrekt Ph. Men husk at undlade at kalke dine surbundsbede, de vil hellere have et lag sphagnum hvert år, så de kan holde Ph nede. Mange køkkenurter vil gerne have et skud kalk, bla. selleri, rabarber, løg, og kål.
