Rhododendron og andre surbundsplanter


x

Rhododendron og andre surbundsplanter

Har du spørgsmål til indholdet i videoen, så må du endelig kontakte mig for yderlig information.
.

1 til 12 af 42

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4

1 til 12 af 42

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4

MERE OM Rhododendron og andre surbundsplanter

Tekst fra videoen øverst.

Rhododendron er, som mange mennesker nok efterhånden ved, en surbundsplante. Dvs at den skal stå i en sur jord uden for meget kalk. Meget gerne i en spagnumblandet jord eller i en ren spagnum.
Mange mener at vide, at rhododendron er skyggekrævende. Det er ikke rigtigt.
Rhododendron klarer sig ganske glimrende både i solskin, i lys placering og også i en let skygge. Hvis den står for mørkt, vil planterne blive ranglede og komme til at mangle blomster.  I videoen ses et  billede, hvor de står under egetræer, hvor der kommer en hel del lys igennem. Et andet billede, hvor der er mere lys, så man ser de hvide blomster skinner. Og endelig et billede, hvor de står i fuld sol. Det har langt de fleste rhododendron ingen problemer med.

Plantning af rhododendron. Anlægggelse af rhododendronbed.

Når man skal plante rhododendron, er det vigtigt, at man bruger en spagnumblandet jord, eller meget gerne en ren spagnum, hvor PH-en er helt nede på 4,5.
Det er altid bedst at bygge rhododendronbedet oven på jorden. I videoen illustreres dette med tegninger.
Har man en meget sandet jord, kan det være formålstjenligt at udlægge en bassinfolie, hvor man bygger et rhododendronbed ovenpå. Man undgår på denne måde, at det tørre sand suger spagnummen tør for vand alt for hurtigt.
Har man en meget leret jord, skal man for alt i verden undgå at grave et hul ud og fylde spagnum i hullet. Spagnummen vil trække vand til fra siderne af hullet og rødderne på rhododendron vil drukne. Hvis bedet anlægges på lerjord, kan man udlægge et grus- eller stenlag til at afdræne spagnummen. Man undgår på denne måde, at vandet trækkes op fra leret og op i spagnummen. Er det meget, meget fast jord, så kan det være formålstjenlig at udlægge et dræn.

Vedligeholdelse af rhododendronbedet. Pasning af rhododendron.

Bedet er let at vedligeholde, da der ikke kommer ret meget ukrudt i en sur jord.
Rhododendron er meget lette at vedligeholde. Planten skal bare have gødning en gang eller to om året.
Hvis planten begynder at få visne blade , hvis nogle af bladpladerne bliver lyse og der ses mørke farver inde omkring bladnerverne, eller hvis alle de nederste blade er faldet af, så er det gødningsmangel, der er problemet.
Men mange gange er det faktisk ikke gødning, der mangler. Tit og mange gange er det PH-en, der er blevet for høj. Når det sker kan rhododendron ikke optage de nødvendige næringsstoffer.
Derfor er det første man skal gøre, at prøve at sænke PH-en. Det gøres ved at udlægge nyt spagnum i bedet, og ved at tilføre noget rhododendrongødning, som i sig selv er med til at sænke PH-en. Når PH-en igen er sænket, kan rhododendronen igen optage næringsstofferne, og den begynder at sætte blade igen.
Vand må rhododendron ikke mangle. Mange kender det fra azealerne i vindueskarmen. Er de først blevet udtørret en gang i jordklumpen, så kan de ikke vandes op igen , og planten dør. Det samme gælder for rhododendron ude i haven.

Beskæring af rhododendron.

I videoen viser jeg billede af en sund rhododendron, som står i fuld sol og med blade helt til jorden. Et meget, meget flot eksemplar.
Hvis rhododendron bliver meget stor og man synes, at det er for voldsomt, så kan man skære den ned. Det skal gøres sidst i marts måned.
Man kan skære selv meget store rhododendron meget langt ned, og planten skal nok bryde igen.
Vi ser på billedet i videoen, at der er små skud inde omkring basis på planten. Inde i stammerne, inde i barken sidder der en masse "blinde øjne", som vi kalder dem. Det er knopper, der er klar til at bryde i det øjeblik, der kommer lys ned på stammerne. De bryder igen, og der kommer nye blade og nye grene, og planten bliver flot og harmonisk igen.
Vi ser et billede af en rhododendron, som for 2 år siden var godt 2 meter høj. Den blev skåret ned til omkring 50 cm, og 2 år efter er den tæt og flot og er i god kondition.

Surbundsbedet.

Man kan supplere rhododendron med andre surbundsplanter, for at give en blomstring på et andet tidspunkt på året. For eksempel med hortensia, som jo blomstrer i sensommeren, hvor rhododendron jo alle sammen blomstrer i forår og forsommer. Man kan plante magnolie, den klarer sig fremragende i surbund. Vi ser et billede af stammerne fra magnolien, fra det store tulipantræ.
Vil man minimere vedligeholdelsen, så kan man yderligere supplere med en surbundsbunddække. På videoen ses en bispehue, som gør at rhododendronbedet er meget, meget let at vedligeholde.

Bær i surbundsbedet.

Ved du, at du kan bruge dit surbundsbed som bærhave? Du kan nemlig plante tyttebær, tranebær og blåbær sammen med dine rhododendron. Tyttebær og tranebær er forholdsvis lave planter og vil gro som bunddække, som du samtidig kan plukke bær fra. Samtidig giver bærbuskene en flot farvevariation med deres blomstring, bærsætning og efterårsfarver.