Engelske roser


x

Engelske roser

.

There are no products matching the selection

This is a custom CMS block displayed if category is empty.
You can replace it with any custom content.

MERE OM Engelske roser

I den indledende video fortæller jeg lidt mere om Engelske roser, herunder hvordan du beskærer og hvordan du gøder.

Engelske roser dufter og er smukke.
Engelske roser kaldes også for Austin roser, fordi de alle er forædlede af den engelske rosenforædler David Austin. Han begyndte - jeg tror, det var i 60-erne - at gå tilbage og forædle roserne igen. Han mente, at de store te hybrider var for vanskelige at have med at gøre for private mennesker og ville lave en rose, der var stærkere og ikke mindst en rose, der beholdte sin duft.
De engelske roser dufter. Langt de fleste dufter rigtig dejligt. De har endvidere den romantiske runde form i blomsten.
De engelske roser varierer i højden fra 60-70 cm og helt op til nogle på 3 m, som kan bruges som slyngroser.
De engelske roser fås i et væld af farver, selv i grålige nuancer.

Billedeksempler på videoen:  
På første billede ses  'Rosa Grace', som har alle de kvaliteter, som vi taler om her.

Rosa 'Gertrud Jakel' viser endnu en farve.

 'Rosa Graham Thomas'  er lidt mere åben i blomsten og har knap så mange kronblade, men til gengæld er der rigtig mange blomster på den.

På det næste billede ses  'Rosa Cottage rose' , som går hen mod de lilla farver. Den på billedet er ved at være afblomstret.

Rosen her ' Golden Celebration' - er endnu et smukt eksemplar på engelske roser

Her er 'Rosa William Shakespeare'

 

Beskæring af engelske roser.
Med hensyn til beskæring, så er det som ved alle andre roser, at man beskærer i april måned - først i april.

David Austin siger selv, at man skal fjerne 1/3 af en gren - altså klipper man 1/3 af hver gren. På den måde holder man de engelske roser meget høje. Man kan også vælge at klippe dem ned til ca 1/2 m højde og få flere grene med lidt større roser på. Selvfølgelig skal udgåede og visne grene fjernes.

Plantning af engelske roser.
Når man planter engelske roser, må man meget gerne plante 3 - 5 roser sammen. De plantes tæt - 40-45 cm imellem - så de kan gro sammen, støtte hinanden og blive til eet individ. På den måde præsenterer rosen sig langt bedst.

Gødskning af engelske roser.

De engelske roser er ikke vanskelige at have med at gøre. De skal selvfølgelig have vand nok, og så skal de have deres gødning, som alle andre roser.
Gødning 3 gange hvert forår. 1/2 dl NPK 23-3-7 eller lignende pr kvadratmeter - sidst i marts, først i maj og midt i juni. Så er de engelske roser meget nemme at have med at gøre.