|
|
 |
 |
 |
 |
Det er forår!
Tekst og foto: Laila Sølager, havearkitekt
Humøret stiger hos de fleste og haven vågner. Det gør også drømmen om en blomstrende og frodig have. Med forårsblomster og friskgrønt løv, sol på terrassen og lysflimmer under træerne.
Mangler haven forårsoplevelser? Her får du et forslag til et forårsmuntert bed med en plantesammensætning, der er nem at få til at lykkes.
|
|
|
|
| |
 |
|
| |
Azalea i knop. |
|
Det romantiske forårsbed.
Når magnolier blomstrer i maj, står azalea-buskene med knopper, der er meget smukke. Især hvis de farvemæssigt har lidt tilfælles med magnoliernes blomsterfarver. Plant derfor en eller flere magnolier sammen med azaleaer i et bed.
Planter du de blomstrende buske, så de kan også ses inde fra huset, nyder man blomstringen, også når man ikke er i haven.
Almindelig magnolia (Magnolia soulangiana) har sarte lyserøde blomster, der er perfekt selskab for azalea ’Irene Koster’ i knop. Ligesom azalea ’Homebush’ i knop er yndige sammen med magnolie ’Susan’ i blomst. Når magnoliaens blomster visner, tager azaleaerne over og begynder en blomstring, der varer til langt hen i juni.
|
|
|
|
| |
 |
|
| |
Magnolia 'Susan'. |
|
Der er mange magnolier og azaleaer at vælge mellem, men fælles for dem er, at de vokser bedst, hvis de plantes i en luftig skovbundsagtig jord, som ikke tørrer ud. Bland derfor nogle skovlfulde kompost (ukalket) eller sur spagnum i plantehullet ved plantningen.
Regn med at magnolier fylder ca. 2 meter i diameter og azalea 1,25-1,50 m. Plant én magnolie, som bliver en høj busk eller et lille træ, sammen med en eller flere azaleaer i bedet, så der er lidt luft mellem planterne, når de om 5-8 år er udvoksede. Et stedsegrønt og nemt bunddække i hele bedet er vinterglans (Pachysandra terminalis), som plantes med 30 cm’s afstand.
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
 |
|
 |
 |
Er du i tvivl om noget? Send en mail kontakt@planteshop.dk Du kan også ringe til os. Alle hverdage kl. 9-11 & kl. 14-16.30 |
 |
|
 |
|
|
|
|
|